Oplysninger om samtlige tvangsauktioner over fast ejendom i Danmark blev gjort tilgængelige for alle på Internettet i 1998 på internetadressen tvangsauktioner.dk. Vi har i vores opbygning af siden lagt stor vægt på brugervenlighed og mener at have skabt en løsning, der både er grafisk overskuelig og nem at navigere rundt i.
Idéen er at skabe større overskuelighed på ejendomsmarkedet og tilbyde alle potentielle huskøbere information om, hvordan man handler fast ejendom på tvangsauktion. Det skal være lettere og hurtigere at skaffe sig overblik over de ejendomme, som er til salg inden for det valgte område, ligesom der på webstedet er nem adgang til oplysninger om de enkelte ejendomme - f.eks. i form af salgsopstillinger.